Der findes næppe to institutioner som har større indflydelse på børn og unge end folkeskolen og idrætsforeningerne. Langt overvejende spiller de begge en positiv rolle, men der er samtidig tendenser i de to institutioner som stritter i meget forskellige retninger.

Groft sagt så bruger folkeskolen mange ressourcer på at hjælpe de fagligt svageste, mens de allerdygtigste for ofte negligeres med en hentydning til at ”du skal være glad for, at det er nemt”. I en del vores sportsklubber ser vi en stik modsat tendens. Man bruger ekstra ressourcer på, at de dygtigste skal blive så dygtige som muligt, mens bredden ikke tilbydes noget til gengæld, der kan udvikle dem fra deres niveau. I de værste tilfælde tager man ressourcer fra bredden for at kunne udvikle eliten.

Folkeskolen fokuserer meget på bredden og negligerer talentudviklingen. Nogle idrætsforeninger fokuserer meget på talentudviklingen og negligerer bredden. Det er det danske paradoks. Radikale Venstre mener, at vi kan gøre det bedre for alle.

Radikale Venstre vil arbejde for en folkeskole, der giver både de fagligt dygtigste og fagligt svageste de rette udfordringer. Det er ikke kun fordi folkeskoleloven siger, at eleverne har krav på det. Det er fordi det giver mere trivsel og fagligt udbytte til alle elever i en skoleklasse.

Når det er vigtigt at udfordre de fagligt dygtigste, så er det ikke kun et spørgsmål om at nå de bedste resultater. Det handler også om trivsel for hele klassen. Omkring halvdelen af højt begavede børn oplever decideret mistrivsel i løbet af deres skolegang. Det kan komme til udtryk både som forstyrrelser i klassen og som ekstrem indadvendthed. Vi bruger allerede ressourcer på at håndtere disse udfordringer, men hvis vi ikke ser det, når udfordringerne har bund i høj begavelse, så bruger vi ressourcerne forkert. Derfor er det afgørende at alle vores skoler har personale, der kender denne problemstilling.

Radikale Venstre mener, at vi som forældre og som kommune skal vi turde kræve af foreninger som får kommunale anlæg stillet til rådighed, at alle er fuldgyldige medlemmer af klubberne. Når eliteholdet får ekstra målrettet talenttræning med de bedste trænere og flere stævner hvert år, så skal vi spørge klubben, hvad vi giver bredden istedet? Vi skal nå sportslige højdepunkter, som giver flere lyst til at være aktive. og de skal opleve, at de er værdsatte allerede som nybegyndere.

Selv Team Danmark, som ellers kun har de bedste for øje, siger, at frem til puberteten bør klub (eller forbund) ikke foretage nogen aktiv selektion. Man må gerne niveaudele i træningen og lave stationer, der tager udgangspunkt i det færdighedsniveau børnene har, men udvælgelse, der giver nogle få markant bedre udviklingsmuligheder, er et problem for både elite og bredde.

Der er naturligvis både folkeskoler som idrætsforeninger der løser opgaven for både bredde og elite rigtig godt, men der er plads til forbedring. De to kan lære af hinanden, for det er faktisk muligt, at gøre elite og bredde til samarbejdspartnere og at både de dygtigste elever og de fagligst svageste bliver dygtigere på samme tid. De behøver ikke konkurrere om ressourcerne, og i mange tilfælde kan de faktisk ses som hinandens forudsætninger.

Læs mere om hvordan Radikale Venstre vil hjælpe højtbegavede børn her.

Læs mere om Radikale Venstre vil sikre både bredde og elite i idrætsforeningerne.