Fire gode grunde til at få øje på folkeskolens klareste hoveder

Af Søren Andreasen Weimann, Radikale Venstre

Vores folkeskole skal møde vores børn, der hvor de i er. Det betyder, at både de fagligt svageste og de dygtigste elever skal have udfordringer, der giver dem mulighed for at udvikle sig. Folkeskoleloven kræver det ganske enkelt af os, og det er naturligvis til gavn for os alle, at også de dygtigste bliver så dygtige som muligt. Men det er langt fra den eneste grund til, at vi skal være være bedre til at få øje på de klareste hjerner i folkeskolen.

Der er fire gode grunde til at vi skal være bedre til at se de højtbegavede børn:

1. Vi skylder klassekammeraterne, at vi kan løse problemet, når manglende faglige udfordringer og mistrivsel er årsagen til uro i klassen.

2. Vi skylder det enkelte barn, at vi kan få øje på årsagerne, hvis han eller hun mistrives.

3. Vi skylder hver eneste elev i vores folkeskole, at de får faglige udfordringer, der matcher deres evner – også de allerdygtigste.

4. Vi skylder vores samfund, at de dygtigste elever i folkeskolen, får mulighed for at bidrage med så meget som muligt til en verden i konstant udvikling.

I en tid hvor vores folkeskole slås med at løfte de fagligst svageste elever kan det være fristende at tænke, at de klogeste nok skal klare sig. Det er også tilfældet for en del af dem, men det er desværre ikke sådan for alle de børn som har særlige forudsætninger. Landets førende børnepsykolog på området, Ole Kyed, peger på at omkring halvdelen af de højtbegavede børn oplever alvorlig mistrivsel i løbet af deres skolegang. Det kan der være mange årsager til. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at højt begavede børns følelsesmæssige udvikling ikke kan følge med deres intellektuelle udvikling. De kommer så at sige ud af balance. Det kan også være svært i 2. klasse at finde kammerater som man har noget til fælles med, hvis det man helst vil begrave sig i, er solsystemet, kodning eller klassisk musik.

Når vi taler om højtbegavede børn, så taler vi typisk om de 5%, der scorer højest i en test ved navn WISC. Det er en test som sætter tal på en lang række

intelligensformer – både logiske, sproglige og mellemmenneskelige. Det er altså 1 ud af 20 børn, som er højt begavede. Med andre ord sidder der gennemsnitligt én elev i hver klasse, som med 50% sandsynlighed får trivselsproblemer der kan spores tilbage til høj begavelse. Flere af de højt begavede elever som mistrives, koster i dag ekstra ressourcer fordi de har svært ved at passe ind i en almindelig folkskole. Og det er desværre ikke altid, at vi får øje på årsagen til deres mistrivsel. Det er ikke unormalt, at højt begavede meget hurtigt får ”stempler” som ADHD eller autisme. Desværre er det heller ikke unormalt, at man først langt senere opdager, at det var en fejl. De ressourcer kan vi bruge langt bedre, hvis alle skoler har personale, der kan genkende mistrivsel som bunder i uforløst høj begavelse.

Vi har et ansvar for at få øje på de børn og hjælpe dem med de udfordringer, som gør dem kede af det. Mange af lærerne i folkeskolen gør et stort stykke arbejde for at udfordre alle vores børn, men det er ikke altid let at se, at en af årsagerne til at ”lille Ole” hænger i gardinerne og prikker de andre i siden, er at han mangler de rette faglige udfordringer. Lærerne skal ikke løse den opgave enkeltvis. De skal have mulighed for at få hjælp og støtte fra skolen til både at få øje på problemstillingen og til at finde de rette løsninger.

Højt begavede børn er ikke andre børn overlegne. De har udvalgte områder hvor de er exceptionelt dygtige, men det kan sagtens være, at de har det sværere end deres klassekammerater på andre områder. Hvis et barn mistrives pga. af manglende faglige udfordringer, og samtidig har svært ved at aflæse det sociale spil mellem deres klassekammerater, så skaber de i nogle tilfælde uro i klassen. Det kan være ved at gå hvileløst rundt i klassen, når opgaven er løst længe før de andre. Eller det kan være mere alvorlige og voldsomme reaktioner på mistrivsel. Det kan klassekammeraterne heller ikke være tjent med. En højt begavet elev i trivsel kan ikke alene sikre mere ro i klassen. Han eller hun kan også være en faglig støtte for elever elever som er knap så fagligt stærke. Det lærer alle elever mere af.

Derfor foreslår det Radikale Venstre, at vi i Frederikssund Kommune iværksætter en indsats for at få øje på de højtbegavede børn og give dem de udfordringer og den støtte, de har brug for. Den konkrete indsats skal naturligvis diskuteres med de som kender problemstillingerne bedst, nemlig skolerne og eksperter på dette område. Men som eksempel foreslår Radikale Venstre, at alle kommunens skoler uddanner en pædagog eller lærer, som kan hjælpe kollegerne med at få øje på de højtbegavede børn, og kan hjælpe med tiltag, der forbedrer deres trivsel og sikrer de faglige udfordringer.

Se mere her:

http://www.skoleborn.dk/maj_2015/gode-rad-om-hojtbegavede.html